Zonetid og sommertid

Zonetid og tidszoner
Datolinien
Sommertid

Zonetid og tidszoner

Som omtalt andetsteds, er både sand soltid og middelsoltid helt lokale tidsmål, og skal korrigeres, når man flytter længdegrad. 15 graders ændring i længdegraden svarer til én time.

Det er selvfølgelig upraktisk, og man har derfor indført tidszoner.

Princippet i tidszonerne er, at man inden for et større område benytter den samme tid. Det gør selvfølgelig, at man fjerner sit tidsmål endnu mere fra den sande soltid, men til gengæld er den rent praktiske gevinst nem at få øje på.

Tidszonerne er lagt med centrum i længdegraderne 0, 15, 30, osv., og man stiller så sit ur en time frem når man skifter tidszone i østlig retning og vice versa.

Danmark ligger i tidszone +1 i forhold til Greenwich ved London, hvor længdegrad 0 passerer igennem. Danamrks tidszone kaldes CET (CentralEuropæisk Tid), og den deler vi med de fleste vest- og centraleuropæiske lande.

Kun de steder, der ligger på længdegraderne 0, 15, 30 osv. får en zonetid, der svarer til middelsoltiden. Neksø på Bornholm ligger f.eks. meget tæt på 15 grader. Resten af Danmark vil opleve middagssolen falde senere på dagen end her.

Tidszonerne følger ikke længdegraderne i praksis. De fleste lande bestræber sig på at have fælles tid inden for deres territorium (hvis de er små nok). Der er altså andre hensyn end blot at ligge så tæt på sand soltid, der spiller ind her.

Datolinien

Man har været nødt til at indføre en datolinie for at undgå et uheldigt paradoks. Hvis man blot blev ved at stille uret frem når man rejser østpå, ville man på et tidspunkt skifte til næste døgn, og når man efter en hel tur jorden rundt når hjem, vil man have en anden mening om datoen end dem, der blev derhjemme.

Derfor har man i Stillehavet tæt ved længde 180 grader trukket en datolinie. Når man krydser denne fra vest mod øst, skal man stille datoen én dag tilbage, og omvendt den modsatte vej.

Sommertid

De fleste lande har en standard for sommertid, der minder om EU-landenes:

Sidste weekend i marts stilles urene 1 time frem, og sidste weekend i oktober stilles urene atter tilbage til normal zonetid.

Formålet med ordningen er primært energibesparelser, idet man sigter mod at der skal være dagslys i den vågne periode for et flertal af befolkningen.

Det betyder dog, at tiden fjerner sig endnu mere fra sand soltid. F.eks. vil man i det vestligste Spanien kunne opleve, at solen står højest på himlen kl. 14.40 - en kombination af sommertid, samt at landet har valgt en tidszone, der er en anelse 'skæv' (se kort).