Tidsjævningen

Sand soltid og middelsoltid
Tidsjævningen
Praktiske konsekvenser

Sand soltid og middelsoltid

I sand soltid er et døgn tiden fra solen står højest på himlen - præcist i syd - til solen gør det næste gang.
Problemet er blot, at dette tidsrum ikke er helt det samme fra dag til dag. Dette opdagede man, da man fik blot nogenlunde præcise ure.
Man indførte derfor middelsoltiden, hvor et døgn sættes til den gennemsnitlige døgnlængde i løbet af året.
Dette giver så til gengæld det problem, at middagstidspunktet ikke falder kl. 12 hver dag.

Læs mere herom på siden Tid og soltid.

Tidsjævningen

Forskellen på sand soltid og den mere praktiske middelsoltid kaldes tidsjævningen (equation of time).
Nedenfor ses en graf over tidsjævningens forløb gennem et år.

Man kan se, at der kun vil være fire tidspunkter om året, hvor sand soltid og middelsoltid falder sammen. Og at variationen i øvrigt er fra -14 til +17 minutter, altså ganske meget.

Praktiske konsekvenser

Konsekvensen er selvfølgelig, at når man bruger middelsoltid, vil middagstidspunktet flytte sig, men samtidig vil alle døgnets tidspunkter forskydes, og det betyder noget for den måde døgnets længde tiltager og aftager i løbet af året.

Fra Januar til starten af februar tiltager døgnets længde, men da middagstidspunktet flytter sig fremad på dagen (i middelsoltid) vil dagen især tiltage ved at at solen går ned senere.
Sammenligner man 22. december 2006 med 1. februar 2007 vil man se, at solopgang sker 32 min. tidligere, mens solnedgang sker hele 63 min. senere!

Fra midten af februar til starten af maj vil dagen derimod især tiltage om morgenen.

Fra midten af august til og med oktober kortes dagen især om aftenen, resten af året især om morgenen.